Antal: 0  Pris: DKK 0,00   Vis vogn |  Tøm vogn |  Til kassen   

Espresso

Er espresso et fingerbøl med en besk sort drik, som djævlen har skabt, eller er det kaffernes koncentrat, som får englene til at synge?
 
Læs videre, hvis du kan lide at fordybe sig i mekanikken og detaljerne. Her er nogle af de tips og fif, som er genereret på AMOKKA, via træning, kurser og igennem det daglige arbejde med espressomaskinerne.
 
  • Espressokanden
    Hvis espressokanden anvendes rigtigt, er den et glimrende stykke brygningsværktøj.
     
     
  • Espressomaskinen
    Espressobrygning er et udfordrende håndværk, som kan læres.
     
     
 
Vores erfaring er, at jo mere man ved om espresso, jo sværere bliver det at brygge den perfekte kop. Jo flere kopper man smager, jo mere klart står det, hvor meget omhyggelighed under brygningen betyder for smagen.

En brygmetode, der nyder stadig større popularitet, er nemlig brygning af espresso. Til denne brygmetode anvendes særlige blandinger af mørkbrændte bønner. Espresso er en meget delikat måde at drikke kaffe på.

Den koncentrerede og righoldige lille drik giver en spændende og nuanceret smagsoplevelse, som man skal lære at værdsætte på samme måde som med gode vine. Man kan selvfølgelig også vælge at komme varm mælk i denne kaffe, hvis man vil afrunde kaffen, strække oplevelsen eller opbløde den kraftige smag.

Der er kun én måde at lave rigtig espresso på, nemlig på espressomaskinen. Den næstbedste metode fås ved brug af espressokanden, men den laver principielt ikke rigtig espresso. Hvilken af metoderne man ønsker at anvende, er både et økonomisk og smagsmæssigt spørgsmål.

Espresso brygget på maskine har, i modsætning til hvad de fleste tror, et lavere koffeinindhold end en normalt brygget kaffe, fordi kaffen kun er i kontakt med vandet meget kort tid og dermed ikke trækker så meget koffein ud af bønnerne.

 
Espressokaffe
Espressokaffe er typisk en blanding af mørkristede bønner, men mørkristet ”enkeltlandekaffe” vinder frem på espressoscenen. Der er som regel en del Brasilkaffe i blandingerne, da den ligger en god og neutral bund i kaffesmagen. Nogle blandinger er lavet af ren arabicakaffe og andre er tilsat mere eller mindre robustakaffe.
I Syditalien bruger man traditionelt espressoblandinger med mere robustakaffe i end i det nordlige Italien. Robustakaffe giver som omtalt en bedre crema end arabicakaffen, men spørgsmålet er, om man kan lide smagen.

 
Klassiske espressodrikke

Espresso – Se definition ovenfor. Udtales ikke [Ex-presso]
Espresso romano – espresso med et stykke citronskal
Espresso ristretto- espresso lavet med kun 2,5 cl vand
Espresso macchiato – espresso med ca. 1 spsk varm skummet mælk
Espresso con panna – espresso med en klat flødeskum
Espresso lungo (caffé americana) – espresso lavet med mere vand ca. 1 dl.
Espresso doppio – dobbelt servering – 2 espressoer i samme kop
Espresso corretto – espresso serveret med et glas spiritus fx grappa
Cappuccino - espresso med ca. 1 dl varm skummet mælk og cacaodrys
Caffé latte - espresso med ca. 2 dl varm skummet mælk. Udtales [lahte] - ikke [ladde]!!
Café au lait – som caffé latte, bare på fransk manér, traditionelt serveret i skål
Cafe con leche – som caffé latte, bare på spansk
 



 
Hos AMOKKA elsker
vi kaffe.
Her giver vi
dig nogle gode fif og tricks til at tilberede og opbevare
kaffen,
så du får
mest ud af
den.
Amokka Hovedkontor
Telefon: +45 49181800
Telefax: +45 49188167

CVR: 20050535
Amokka butik
Grønnegade 4
DK-1107 Kbh. K
Telefon: +45 33935252
Man-tors 8-17.30
Fre 8-18.00 Lør 10-16.00